Foreningens vision

Vi er en gruppe på 6 mennesker, der bl.a. omfatter det meste af teamet, der oversatte Kurset til dansk. Vi har pr. 1/9-07 startet “Foreningen for Et Kursus i Mirakler i Danmark”. Karl Boysen, oversætteren af EKIM til dansk, døde i 2021, så der bliver ikke oversat flere bøger omkring EKIM. Vi er i dialog med den amerikanske Foundation for “ACIM” for at få lov til at publicere de bøger, som Karl nåede at oversætte, her på siden.

Foreningen, og hjemmesiden, er oprettet i håbet om at kunne være en hjælp til studerende af Et Kursus i Mirakler, der ønsker at få et dyberegående kendskab til hvad dette spirituelle værk siger.

Vi optager ikke medlemmer i foreningen, da det ville kræve al for megen administration, hvilket vi ikke har tid til. Arbejdet med hjemmesiden og at arrangere studiegrupper er fritidsbeskæftigelse, som vi har ved siden af vores almindelige arbejde. Vi varetager hver især forskellige funktioner, bl.a. at lave oversættelser og arrangere studiegrupper, og – i det omfang det tidsmæssigt er muligt for os – at formidle kontakt mellem interesserede i EKIM.

Vi ser os selv som værende en udlægger af den amerikanske organisation: “Foundation for ‘A Course in Miracles’ (FACIM, www.facim.org), som ligeledes ikke optager medlemmer. Vores intention og formål med denne hjemmeside er oplistet i vores vision nedenfor. Dette er ligeledes i overensstemmelse med FACIM.

Vi inviterer dig til at læse materialet igennem, og håber det vil interessere dig og kan hjælpe dig til at finde ud af, om Et Kursus i Mirakler er en vej for dig.

Vores vision er 1) At bevare og udbrede kendskabet til Et Kursus i Miraklers utvetydige ikke-dualistiske budskab kompromisløst.
2) At være til rådighed med forskellige former for undervisning i hvad Kurset lærer. Som eksempelvis møder, foredrag, studiegrupper, træningsgrupper, workshops, konferencer mv.
3) At udgive bøger der beskæftiger sig med Kurset, og som ligeledes fastholder Kursets ikke-dualistiske budskab på samme kompromisløse måde som Kurset selv. Du kan bestille Karl Boysens oversættelser ved at sende en e-mail til ham her
4) At være en hjælp til forståelsen af selve Kurset igennem besvarelse af direkte spørgsmål.

Comments are closed.