En stille fred indeni
Helligåndens Tilstedeværelse er en stille fred, der ikke eksalteres, ikke føles boblende, ikke føles overvældende og ekstatisk. Det er en stille fred, som du blot altid kan regne med og stole på, og som sikrer dig, at du ikke overvældes af noget som helst i verden, og som ikke er afhængig af noget som helst, der sker i verden. Det er en stille, indre fred, som altid vil være med dig. Så længe vi ønsker noget andet end denne stille, indre fred, vil vi ikke opdage den på grund af al egoets larm, men når vi atter er parate til at opgive “støjen”, vil freden være der for os. Helligånden “presser” ikke på for at få os til at tage imod Hans fred, for Kærlighed presser ikke, men er uendeligt tålmodig. Helligånden ved, at tiden er en illusion, og derfor ved Han også, at der ikke er noget, der skal nås, og at vi allerede er som Gud skabte os: Ånd, der er forenet med sin Skaber. Så Han presser os overhovedet ikke; så oplever vi et pres, kan det kun være egoet, der presser på.